Foderanlæg

Funktionalitet og kvalitet​

AskTeq sælger, leverer og installerer forskellige former for foderanlæg til landbrug og lignende virksomheder. Skal du have et helt nyt anlæg, eller kan det måske betale sig at reparere det gamle? Vi har de faglige kompetencer til at vurdere lige netop dette.

Vores foderanlæg er fra Daltec, som vi har rigtig gode erfaringer med. Disse anlæg er udviklet i samarbejde med landmænd gennem mere end 35 år. Daltecs foderanlæg fokuserer på funktionalitet, betjeningsvenlighed og kvalitet, ligesom de matcher de høje krav, som moderne landbrug har i forhold til deres produktionssystemer. Vi arbejder naturligvis også med andre leverandører, og vi er i stand til at reparere langt de fleste typer af anlæg.

Typer af foderanlæg

Vi sørger for, at du får det helt rigtige foderanlæg, der opfylder netop dine behov. Inden for foderanlæg kan vi blandt andet tilbyde fyldeanlæg, fasefodring og portionsanlæg, der har følgende funktioner:

  • Fyldeanlæg som kan fodre med en bestemt fodertype og har manuelt siloskift.
  • Fasefodring som kan fodre med to eller tre fodertyper og har automatisk tomkøring af anlægget.
  • Portionsanlæg med foderkurver, ventiler og individuel stivis tildeling​.

Fyldeanlæg er det mest enkle foderanlæg og kan benyttes, hvis der kun bruges én foderblanding. Disse anlæg er lette og enkle og har dermed høj driftssikkerhed. Der er overvågning af hastighed, fyldning og driftstid, og du kan manuelt skifte mellem to siloer.

Fasefodringsanlæg har mulighed for at køre to eller flere foderblandinger ud til dyrene, og du kan vælge imellem et flerstrengsanlæg eller et enkeltstrengsanlæg. Enkeltstrengsanlæg minder om fyldeanlæg, men kan håndtere flere foderblandinger i den samme streng.

Portionsfodring er for den mere komplicerede produktion, eftersom fodringen kan tilpasses den enkelte sti. Dette foderanlæg kan blandt andet tage højde for dyrenes vækst og vægt, ligesom det kan oplyse om uregelmæssigheder i dyrenes appetit.

Kontakt os i dag

​Du kan kontakte AskTeq, hvis du ønsker flere oplysninger om foderanlæg. Vi er eksperter indenfor faget, og vi giver os altid tid til at vejlede og rådgive dig. På denne måde sikrer vi os, at du får lige netop den løsning, som du har brug for.

Du kan ringe på telefon 56712960 eller skrive til frank@askteq.dk.

Vi har afdelinger på begge sider af storebælt og kan derfor nemt og hurtigt servicere hele Danmark.

Læs også mere om staldinventar, ventilation og el-installation.