ASKTEQ er ny forhandler for Tvedemose

Da Tvedemose Champignon skulle udvide deres produktion, var det naturligt for dem at kigge mod Holland, som er et af de førende lande inden for svampe produktion.

Fancom, der er et Hollandsk ”Brand”, er et af verdens førende producenter af udstyr til klimaregulering. Fancom har produceret klimareguleringer til svampe-industrien siden midt 80’erne.

Askteq er dansk forhandler af Fancom udstyr, og da vi samtidig har erfaring inden for svampe-produktion fra tidligere opgaver, var det naturligt for Tvedemose at vælge et Dansk firma, som ovenikøbet kunne levere noget af den nyeste teknologi inden for klimaregulering. Der blev valgt en løsning med ”lumina”-styringer som er de sidste nye med ”Touch-skærm” og online data-sampling via PC administrations software. Vi har renoveret 4 af de gamle klimakamre, hvor vi genanvendte de eksisterende køle/varmeflader samt indblæsninger. Renoveringen er udført sammen med Tvedemoses egen elektriker, som har trukket alle kabler. Askteq har – ud over at levere styringer – stået for rådgivning, opstart og indkøring samt idriftsætning.

Tvedemose er nok Danmarks førende producent af svampe. De fleste kender deres store Portobello, de små hvide Enoki svampe og ikke mindst den alm. hvide champignon. For mere information om ”Tvedemose Champignon” kan det anbefales at besøge deres hjemmeside, hvor der kan findes opskrifter, beskrivelser af de forskellige svampe samt en dybere historie om virksomheden.